Lydmixere

Vælg en underkategori

{{amount}}

{{discount | currency_format}}

-{{ discountPercentage | number: 0 }}% {{product.Title}}

{{discount | currency_format}}
Spar {{ (product.Prices[0].FullPriceMax - product.Prices[0].PriceMin) | currency_format }}
Der findes mange typer af mixere og mixerpulte, til alle typer af arrangementer. Der er både live mixere, studie mixere og mixerpulte til diskoteker.

FAQ

1. Hvordan vælger jeg den rigtige mixer?

Det er svært at vide, hvilken mixer man skal vælge. Der findes utroligt mange forskellige mærker, typer og prisklasser, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man har brug for og prioriterer inden man træffer en beslutning.

2. Jeg har et lille hjemmestudie, har jeg brug for en mixer?

Det kommer helt an på, hvad det er for et hjemmestudie du har. Har du fx begrænset mængde hardware, ønsker et helt digitalt signal eller har du en meget hurtig computer og tænkt dig at bruge mange virtuelle instrumenter har du ikke nødvendigvis behov for en lyd mixer. Så kan du kigge over i vores afdeling med elektronisk musik i stedet.

3. Hvor mange kanaler har jeg brug for?

Flere end du har brug for.  Kort og godt. Det er altid en god idé at gå efter en mixer med flere kanaler end du umiddelbart skal bruge, da det er med til at fremtidssikre din mixer, og det generelt er bedre at have lidt for mange end lidt for få.

4. Hvad koster en god mixer?

Vi har mixere i alle prisklasser, men det er vigtigt at forstå, at man får, hvad man betaler for. En kvalitetsmixer koster, men har du ikke budgettet til det, finder vi et fornuftigt alternativ.

Hvad er en mixer?

En lydmixer eller en mixerpult er den enhed, man bruger for at "blande" lyden fra flere forskellige lydkilder. Der findes mange typer af mixere og mixerpulte, til alle typer af arrangementer. Der er både live mixere, studie mixere og mixerpulte til diskoteker. En studie mixer bruges i såvel mindre studier som mere avancerede lydstudier. Live mixeren bruges hovedsageligt til live koncerter og andre arrangementer, der kræver live PA. Det er mixeren, der blander de mange lydkilder elektronisk og sender dem til en forstærker eller en anden destination. Studie mixeren er hjertet i den proces, der gør det muligt at koble forskellige lydkilder til en indspilning og balancere, positionere og equalize de forskellige audiokanaler. Det er via lydmixeren, at produceren i studiet eller lydmanden til koncerter sikrer, at de mange lydmæssige sammensætninger bliver til et samlet vellydende produkt. Live og studie mixeren har de samme basisfunktioner, men bruger dem forskelligt. Live mixeren har ofte flere indgange end studie mixeren, da der behov for at kunne koble flere lydkilder til systemet. Studie mixeren har i højere grad brug for at få et godt signal ind og ud af en flersporsoptager. Studie mixeren skal derfor kunne lede individuelle spor eller kanalgrupper til individuelle optagespor. Live mixeren har til gengæld brug for at kunne håndtere inputs fra mange forskellige lydkilder på én gang og har derfor flere indgange.

Overordnet set findes der tre typer af mixere:

  • Analoge – Analoge signalveje, der ikke konverterer til digitale data. Foretrækkes af mange pga. den nemme betjening.
  • Digitale  - Analoge + digitale signalveje, der konverterer begge veje. God til turnéproduktioner, da der er mulighed for at gemme indstillinger, hvilket gør opsætningen fra gang til gang nemmere.
  • Den nye generation af analoge mixere – Har USB og FireWire, en slags all-in-one løsning.

Hvilken type du skal vælge, afhænger af flere forskellige faktorer. Inden du køber en mixer er det derfor vigtigt, at du gør dig klart, hvad mixeren skal bruges til, hvor mange lydkilder, du har brug for etc.

Købsguide til lydmixere

Det kan, som nævnt, være svært at vide, hvilken mixer du skal vælge, derfor har vi sammensat en tjekliste, der kan være nyttig for dig at gennemgå, inden du beslutter dig:
 
  • Hvad skal jeg bruge mixeren til – flersporsoptagelser, live PA eller begge dele?
 
  • Hvad er mit budget? Husk, pris og kvalitet hænger uløseligt sammen
 
  • Hvor mange kanaler har jeg brug for? Husk at tænke på fremtidssikring!
 
  • Har jeg brug for, at min mixer er meget mobil eller skal jeg ikke flytte meget rundt på den?

En PA mixer eller en mixerpult er den enhed man bruger for at "blande" lyden fra flere forskellige lydkilder.