Hjemmestudie: Få det bedste ud af et lille rum

Oprettet d. under Guides

Hjemmestudie: Få det bedste ud af et lille rum

Hjemmestudier er ofte kompromisernes kamp: på den ene side vil du gerne være innovativ og have have alt den fede teknologi lige ved hånden, men på den anden side er rummet man har til rådighed ofte småt og man kan møde mange udfordringer. Det bliver jo ikke kaldt “hjemmestudie” for sjov. 

Denne udfordring betyder ofte, at man i mange situationer skal nøjes samt være utrolig organiseret. Derfor kommer vi her med en række gode tips og tricks, som kan hjælpe dig med at forbedre selv de mindste rum til et bedre hjemmestudie!

Opbevaring af dit udstyr: ryd op og start forfra!
Spørgsmålet er: Hvordan kan du opbevare og sætte dit hjemmestudie op på en sådan måde, at du ikke skal starte forfra hver gang du enten får en ny synthesizer eller skal rykke én ting rundt. Først og fremmest skal du lave en liste over dit udstyr. Hvad for noget udstyr har du? Det betyder også; bord, kabler, computer(e), skærme, software og instrumenter. 

Når denne liste er lavet, kan du gå videre til at tænke over, hvordan du bruger dit arsenal af udstyr. Sorter alle dine ting igennem på en nem og overskuelig måde for din egen skyld. Rul dine kabler, effekt pedaler stilles flot sammen, læg dine mikrofoner flot ved siden af hinanden, udnævn en skuffe i dit bord til USB kabler osv. Det lyder måske kedeligt, men ikke desto mindre får du et overskueligt og mere produktivt hjemmestudie.

Tjek dit gear og giv alting en opdatering

I denne sammenhæng betyder dét, at måske der er elementer i dit studie, som kan blive erstattet af moderne software, plugins eller lignende. På den måde kan du spare enormt meget plads i dit rum. Er du til analogt udstyr, skal du selvfølgelig ikke begrænse dig selv, men hvis du er begrænset af pladsen i dit hjemmestudie, kan der være en stor hjælp at hente i moderne software. Et 19-tommer rack kan meget nemt blive komprimeret ned på din computer, som kan redde flere kvadratmeter i dit hjemmestudie. 

Nu er altid dit gear blevet sorteret og reduceret til kun de mest essentielle elementer? Sådan. Det næste skridt er at få ryddet ALT. Tag alle dine møbler og studie gear, og start fra scratch. Installer herefter dit studie, som du ønsker det skal være. Ignorer hvordan tingene var, og kabel alting op efter behov og placer dit gear alt efter hvor meget du bruger det. Et godt råd: installer dit gear gradvist, så du har et overblik over hele rummet, hele tiden. Det kommer til at give dig meget mere overskud efter du har installeret det hele igen.

 

Studieborde og multifunktionel opbevaring

Selvom der er ikke nogle studieborde eller opbevaring, som på den måde er revolutionerende, så er det dit studies hjerte og dér hvor magien sker. Du kan sagtens bruge et helt almindeligt skrivebord, men hvis du vil maksimere potentialet for dit studie, anbefaler vi at du investerer i et reelt studiebord. 

Ligegyldigt hvor stort dit rum er, så er et dedikeret studiebord med de rette funktioner og setup alle pengene værd. Det er dit arbejdsbord, så det skal kunne leve op til alle de timer du kommer til at bruge foran det. Det er også vigtigt at have flere zoner til din(e) skærm(e) og kunne have de mest essentielle instrumenter, synths, keyboard eller lignende lige ved hånden. 

Du kan med fordel integrerer 19 tommer racks i dit studiebord, for at optimere hele installationen og på samme tid få integreret lyd interfaces, preamps og andre essentielle studieenheder. En rul ud funktion under studie bordet til dit primære keyboard, samt andre skuffer har også sine klare fordele.

Kabler gør dit liv nemmere

Kabel management er nøglen til et bedre liv… Ja, vi sagde liv. 

Der findes ikke noget mere frustrerende end 10 kabler man ikke kan finde rundt i, og ikke kender funktionen af. Instrumenter, mikrofoner, power kabler, USB kabler osv. - alting skal være i orden, fordi der kommer kun flere og hvis du har et system, så vinder du.

Tag et kig gennem vores kabler og stik, og se om du har alt du skal bruge til dit nye hjemmestudie.

 

En nem måde at lydisolere dit studie på

Forskellen mellem et hjemmestudie og et professionelt indspilningsstudie er, at du også skal kunne bo i dit hjemmestudie. Renovationer for at få en vokalboks eller lignende er omfattende og meget dyre. Du kan dog nemt og billigt regulere lyden i dit studie, så du på den måde opnår god lyd i næsten hvilket som helst rum.

Det store klassiske problem i f.eks. stuer og soveværelser er, at lyden hopper fra væggene, vinduer og andre overflader og dermed skaber dårlig akustik. Det kan du med stor fordel regulere, ved at bruge lydisolering på dine overflader.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar