Den ultimative guide til USB mikrofoner

Oprettet d. under Guides

Den ultimative guide til USB mikrofoner

Blue (Balitic Latvin Universal Electronics) startede oprindeligt i 1995, da to veteraner fra lyd industrien slog hovederne sammen og tog en ukonventionel måde at designe og lave mikrofoner på.

Skipper Wise, én af de to grundlæggere, havde en masse erfaringer som musik og producer, hvorimod Martin Saulspurens’ karriere udfoldede sig i den tekniske del af lyd og elektronik. Deres grundlæggende princip for forretningen var simpel: hæve baren for hvordan man udvikle og innoverer indenfor netop mikrofonernes univers - både i design og teknologi. Siden 2009 har hundredetusinder musikere, podcastere, YouTubere og gamere i hele verden valgt Yeti mikrofonerne til at bruge deres stemme igennem, fortælle deres historier og lave awesome content.

Strategien i 2009 blev nemlig at segmentere mindre grupper og producerer mikrofoner til lige netop deres behov. Denne udvikling har sat Blue gevaldigt på verdenskortet og deres kampagner har taget disse segmenter med storm.

Er du klar til at blive klogere på, hvilken mikrofon du skal bruge til dit behov?

 

Streaming

Du kan være klar til at streame på sekunder med en Yeti Nano USB mikrofon. Denne mikrofon giver dig den samme legendariske podcast lyd fra Blue, som du kender den, i en kompakt men kraftfuld streamer mikrofon.

Vil du være ekstra godt sat i dit streaming setup og opnå en verdensklasse kvalitet? Så skal du kigge mod denne verdenskendte Yeticaster mikrofon, som du kan købe med en tilhørende arm - Compass Premium Boom arm.

Blue - Yeti Caster

Der er måske nogen som aldrig har hørt om Blue eller den legendariske Yeticaster mikrofon. Hvis det er tilfældet, har de sikkert slet ikke læst til dette punkt. Nu handler det nemlig om en USB mikrofon fra en anden verden. Med Yeticasteren får du en plug-in-play løsning, som transformerer dit skrivebord til en arbejdsstation med uendelige muligheder.

Da den udkom i 2009 var det en af de mest avancerede mikrofon i klassen. Den var innovativ på måden den var designet. Den har en gain kontrol og et headset output der giver nul forsinkelse, samt en mute knap. Den er robust bygget og føles perfekt i hånden, når man står med den. Ydersiden af mikrofonen er stærk og de indvendige ledninger kan du være sikker på ikke ryger nogle steder.

Den kommer med et Radius 3 shock mount system, som er en vigtig del af den samlede oplevelse med mikrofonen. Denne shock mount isolerer mikrofonen for alle former for rystelser og forstyrrelser, som alt sammen er med til at ingenting kan forstyrre lydbilledet der kommer ud af mikrofonen.

Hvis du vil sikre dit output endnu mere, kan du med stor fordel tilkøbe en Compass Boom Arm, som giver dig 360 graders rotation, samt en utrolig stabil kontrol af mikrofonen. Ideen med systemet med armen er, at armen bliver sat fast til bordet og mikrofonen hænger nedad fra den. Herefter leder du ledningerne ned ad armen, så du undgår frie ledninger hængende omkring mikrofonen og armen.

USB kablet der medfølger er ca. 3 meter, som burde være rigeligt for de fleste setups.

Design

Yeticasteren er en kondensator mikrofon med en gradient skald. Den har 4 forskellige lydmønstre, som du kan vælge i mellem:

  • Cardioid
  • Tovejs
  • Omnidirektional
  • Stereo

Disse mønstre giver dig forskellige muligheder for indspilning og udtryk i dit lydbilled, som vi beskriver længere nede i indlægget.

Frekvens standarden er 20Hz - 20kHz og har en bit- og sample rate fra 16-bit/48kHz. Disse features er alt sammen med til at gøre denne mikrofon til en rigtig god hjemmestudie mikrofon. En anden feature der støtter op om dette er, at den har en SPL (sound pressure level) på 120dB. Det betyder at mikrofonen kan arbejde uden at den lige pludselig får et nøk op i volumen.

Kontrol knapperne er intuitive og super nemme at bruge.

Fordi den har så mange lydmønstre og indstillinger, kan den godtgøre flere formål. Den kan både bruges af den seriøst musiker og en hobby streamer, og har en kæmpe fordel i at være så let at bruge. Så hvis du skal bruge en mikrofon til flere formål, er den formidabel.

Det skal dog siges, at mikrofonen gør sit arbejde klart bedst i et indendørs miljø, men her kan den også klare alle vokal opgaver stort set og kan sågar bruges til indspilning af instrumenter.

Youtuber mikrofoner

Hvis du er en kreativ sjæl, som udlever din kreativitet gennem Youtube og deler den med resten af verden, så har Blue Microphones også topklasse kvalitet til dig. En klog mand sagde engang “dårlig lyd, er værre end et dårlig billede”. Det er en rigtig god pointe, som er værd at huske når du læser dette.

Blue - Snowball iCE

Snowball iCE er den hurtigste og nemmeste vej til højkvalitets lyd til at optage og streame Youtube. Mikrofonen er boostet af en specialudviklet cardioid kondensator, som giver en krystalklar lydkvalitet, som er år foran mange andre computer mikrofoner. Den er sågar certificeret af både Skype og Discord, som er nogle af branchens mest prominente udbydere af kommunikations software.

At optage lyd med en indbygget mikrofon, er lidt ligesom at gå på rigtig tynd is. Det virker måske i et kort stykke tid, men du opnår aldrig et drømme resultat. Vi garanterer i stedet, at du får en god oplevelse med iCE.

En computer mikrofon i ordentlig kvalitet er altså nøglen til et bedre resultat. Så start dit næste projekt med en Snowball og mærk forskellen helt fra start. Den er som sagt lavet hovedsageligt til vokaler, som man blandt ser ved, at den fjerner de lave frekvenser for at holde så meget af vokalen i “mid-range” som muligt.

Design

Blue Snowball iCe er en rigtig lækker mikrofon og kommer med en tripod og tilhørende USB kabel.

Du får en mikrofon - som navnet indikerer - ligner en snebold til forveksling, hvis du altså lige ser bort fra “Blue” mærket og mikrofon gitteret. Den fås i hvid og sort, og vi kan kun anbefale at købe den som du bedst kan lide.

Du får samtidig en mikrofon som har en lang rækkevidde på frekvensen (40 - 180kHz) og med en sample rate på 44.1 kHz/16 bit. Det er altså rigtig meget kvalitet for en så lille, håndholdt og billig mikrofon. Der er ingen tvivl om, at Snowball iCE er en af de skarpeste mid-range mikrofoner på markedet.

Vi anbefaler den derfor til vokalarbejde som f.eks. Youtube, streaming, videoopkald eller lignende.

Podcasters

Til dit første podcast setup behøver du ikke en mikrofon som de bruger i de største podcasts i verden. Stort set alle podcastere opgradere deres setup løbende, men det betyder ikke at du skal starte et dårligt sted…

Mikrofonen kommer vi til, fordi først kommer der lige et par råd omkring et podcast setup helt generelt. Du skal bruge et headset, så du kan høre din optagelse live og et software til at optage lyden i. Er du på en windows computer kan vi anbefale Ableton’s demo version, Audacity eller Adobe Audition. Er du Mac bruger kan vi anbefale de samme softwares eller GarageBand.

Og nu tilbage til mikrofonen…

Blue - Yeti

Yeti mikrofon linjen fra Blue kommer i flere forskellige niveauer og den har nemlig en ganske fornuftig lillebror; Yeti Nano, men i dag fokuserer vi på storebroren “Yeti”.

Blue Yeti mikrofonen dur til rigtig mange optage situationer og her får du RIGTIG meget for pengene. Denne mikrofon har længe været den mest populære af USB musene derude. Så hvis dit formål er det rigtige, så kan Yeti meget vel være den perfekte mikrofon til dig.

Polære mønstre

Vi skal lige hurtigt snakke om noget der hedder Polære mønstre i lyd: Det er nemlig en af de features, som gør Yeti mikrofonen ekstra særlig. Den kan nemlig skifte mellem disse mønstre. Den er udstyret med tre kapsler, som gør det muligt at skifte mellem mønstrene.

Cardioid mønstret
Dette er nok det mest anvendte mønster for podcastere, streamere, webinars mm. da det fokuserer på alt den lyd der ligger lige foran mikrofonen.

Omnidirektionel mønster
Dette mønster indsamler lyden hele vejen rundt om mikrofonen ligeligt. Det lyder en smule mere distanceret, men fungerer rigtig godt for konferenceopkald og andre situationer, hvor man skal bruge skarp lyd til at optage flere mennesker på én gang.

Tovejs mønster
Tovejs mønsteret kan fungere ganske godt til et interview med 2 personer. Dog vil vi altid anbefale at bruge 2 mikrofoner, da du vil opnå en langt bedre kvalitet på den måde.

Stereo
Stereo mønsteret kan være et rigtig godt valg, hvis du skal bruge en klar opdeling mellem din venstre og højre kanal. I de fleste tilfælde vil cadioid være det bedste valg, men muligheden får du hvert fald med mikrofonen.

Flere Features

Jack og kontrol af volume
Uanset hvilken USB mikrofon du vælger, så skal du altid være 100% sikker på, at du har et jackstik til dine høretelefoner til rådighed. Det giver dig muligheden for at styre dine niveauer mens du streamer, optager osv. uden forsinkelse. Det kan du nemlig også gøre direkte fra mikrofonen, da den er udstyret med en lille knap til at styre lyden på dine høretelefoner.

Gain knap
Gainen kontrollerer hvor sensitiv din mikrofon skal være, og denne vigtige detalje kan du kontrollere med blot en helt almindelig skrue knap. Det er ikke standard for alle USB mikrofoner, da det ofte kræver ekstra software. Skulle nogle i baggrunden f.eks. begynde at larme, er det rart at kunne styre gainen nemt og hurtigt direkte på mikrofonen.

Skulle det gå helt galt, så er der også en mute knap…

Plug-n-play
For at komme i gang med denne mikrofon, er alt du skal bruge blot selve mikrofonen. Ingen unødvendige softwares eller drivers, blot din nye Blue Yeti USB mikrofon. Det er bare at plugge den i computeren og starte din optagelse. Stander Du får en stander med til din mikrofon, som er flot og solid. Det giver dig frihed mulighed til at sætte mikrofonen lige hvor du vil.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar