Synthesizere - altmuligmanden i studiet

Oprettet d. under Guides

De har defineret lyden af 80’erne, 90’erne og er næsten ikke til at komme udenom i dag - synthesizere. Om det er storslåede akkorder i 80’er-pop, bølgende wobble bass i dubstep eller måske tunge 808’s i hiphop, det hele kan laves med den rette synthesizer. Netop derfor skal vi i dag se lidt nærmere på hvad synthesizere er for en størrelse!

 

INDHOLD

 

Synthesizerens historie

I midten af 1900-tallet begyndte der at dukke synthesizer lignende instrumenter op - dog i meget primitive udgaver. De allerførste udgaver var blandt andet opbygget af støvsugerslanger, og benyttede hulkort som data for hvad der skulle afspilles.

Op gennem 60’erne og 70’erne begyndte de forskellige producenter af synthesizere at forfine teknikken i synthesizere. Især brands som Moog og Buchla stod for udviklingen nogle af de teknikker og komponenter, der stadig i dag bliver benyttet!

I 1980’erne tog synthesizerne så et kæmpe spring! Midi-standarden blev introduceret, og Yamaha offentligt gjorde deres DX7, som i dag anses for at være den første kommercielt succesfulde digitale synthesizer. Samtidig med at MIDI og digitale synthesizere vandt frem, var formen og funktionerne, ved at ligne det som vi kender i dag. Mulighederne for at lave sine egne presets og polyfoni var ved at være standard, samtidig med størrelsen på en synthesizer var blevet bragt betragteligt ned, så de nu var nemme at flytte rundt, eller have med på scenen.

I slutningen af 90’erne og starten af 00’erne begyndte softwarevirksomheder at udvikle de første software synthesizere. Disse virtuelle instrumenter gjorde det muligt for selv personer der ikke sad i store lydstudier, at have massere af forskellige synthesizere og trommemaskiner tilgængeligt med et klik på en mus.

Steinberg introducerede i 1999 VST (Virtual Studio Technology) systemet, der gjorde det muligt at benytte en software synthesizer som plug-in direkte i sin DAW. Dette er stadig VST systemet der bliver benyttet i størstedelen af DAWs i dag til at afvikle software instrumenter.

I dag findes synthesizere i alle størrelser, former og med forskellige brugsområder. De er at finde i ethvert studie, hvis ikke fysisk, såsom software funktion, og der udvikles nye opdateringer og modeller, hurtigere end nogensinde!

 

Analoge synthesizere

Synthesizer korg minilouge xd

Analoge synthesizere er ekstremt komplicerede instrumenter, med mange komponenter der påvirker hinanden for at få den ønskede lyd.

Helt grundlæggende kan man sige at når man trykker på en tangent, eller sender et MIDI-signal ind i synthesizeren laver den et elektrisk signal der har en bestemt frekvens. Denne frekvens er udregnet i Hertz (Hz), som vi også kender det fra lydfrekvenser.

I en analog synthesizer bliver denne frekvens kørt igennem forskellige moduler der påvirker det elektriske signal som i sidste ende kommer ud af synthesizerens output som en audiofil der kan læses af din DAW, hvorefter du kan bearbejde lyden yderligere.

De analoge synthesizere er stadig i dag et super populært valg. De analoge synthesizere er kendte for deres naturlige, varme lyd, og vil ofte være den lyd som man forbinder med sine favorit synthpop bands fra 80’erne og 90’erne. Men grundet deres komplekse opbygning og mange komponenter, er de også dyre. Faktisk holder analoge synths ofte deres priser, selvom de har mange år på bagen, og nogle har dem endda som samleobjekter.

Modulære synths

Nogle synthesizere kommer som en “alt i en” løsning, andre kan du selv bygge og modificere som du ønsker. I en såkaldt modulær synthesizer købes de enkelte moduler, eller byggeklodser om man vil, til synthesizeren og forbindes via kabler fra det ene modul til det andet. På denne måde kan man 100% styre i hvilken rækkefølge signalet skal sendes igennem de forskellige komponenter, og man har derfor 100% kontrol over sin egen lyd.

 

Digitale synthesizere

Hvor de analoge synthesizere bruger det elektriske signal til at skabe lyden, så fungerer de digitale synthesizere noget anderledes. De digitale synthesizere bruger ikke filtre og elektriske komponenter til at påvirke lyden. I stedet bliver lyden udregnet af computerchips, så når du trykker på en tangent, er det altså ikke et elektrisk signal der bliver processeret. Det er i stedet en beregning og emulering af hvordan et analogt system ville processere lyden, når du tilføjer forskellige effekter.

De digitale synthesizere giver muligheden for at skabe lyde og andre effekter der egentligt ikke vil kunne lade sig gøre på et analogt system, men det kommer med en “pris”. Som med alt andet der er skabt af en computer er det meget præcist og har ikke samme “varme” og naturlighed som man finder hos de analoge synths. Dog er der i dag digitale synths der er vanvittigt tæt på at kunne skabe “analog”-lyd. Og så er det muligt at lave en digital synthesizer noget billigere end analoge synths, hvilket gør dem til et populært valg hos mange!

 

Virtuelle synthesizere

Virtuel synthesizer arturia

Vi skriver år 2022 i kalenderen, og alt findes efterhånden som software. Det samme gælder synthesizere. Faktisk er de måske den mest populære version af synthesizere der findes i dag. Som tidligere fortalt gjorde Steinberg det muligt via deres VST system at benytte virtuelle instrumenter og effekter som plug-ins direkte i sin DAW. Dette betyder altså at man i stedet for at have 30 forskellige synths til at stå hjemme hos sig selv, nu blot kan have dem liggende som software på din computer.

Måden en virtuel synthesizer virker på, ligner meget den digitale synth. Lyden er skabt virtuelt og udregnet via computeren. De virtuelle synthesizere har samme fordel med ikke at være begrænset af elektroniske komponenter, og i dag kan én synthesizer være nok til at kunne skabe alle lyde man skal bruge. Men ligesom med digitale synthesizere mangler det lidt at varmen og naturligheden fra de analoge synths, selvom der er sket store udviklinger på dette område de seneste år.

Der hvor de virtuelle synths har deres store fordel er at alt er muligt i software. Man kan nemt downloade nye lyde, opdaterer sine instrumenter og så er de billige. Da software instrumenter, af gode grunde, ikke har udgifterne til hardware dele af en synthesizer, kan de ofte sælges ret billigt. Selv de mest populære virtuelle synthesizere så som reFX Nexus eller Native Instruments Massive kan erhverves for omkring 2.000 kr. til sammenligning koster en digital synth nemt 2-3 gange så meget!

 

Tangenter eller ej - gør det en forskel?

Når du sidder og kigger på synthesizere har du måske bemærket at de ikke alle sammen er født med tangenter. Det er lidt forskelligt hvordan de forskellige producenter griber dette an. Dybest set er tangenterne ikke en del af synthesizeren. Selve lydprocesseringen har intet at gøre med tangenterne. Ofte laver producenterne faktisk både en udgave med, og en uden tangenter.

MIDI

Nu sidder du sikkert og tænker: “Jamen hvordan spiller jeg så på synthesizeren, hvis ikke der er tangenter?” Svaret hertil er MIDI, MIDI-Keyboards og controllere. MIDI betyder Musical Instrument Digital Interface (thank god for forkortelsen) og er en standard der gør det muligt at digitalisere informationer omkring anslag på et keyboard. MIDI filer indeholder informationer om tone, anslag, sustain, pitch, pan og meget andet.

MIDI gør det altså muligt at spille på en synthesizer eller trommemaskine, uden at denne har tangenter selv. Et MIDI-spor kan næsten betegnes som papirrullen der sidder i et gammelt klaver fra western-film, som spiller af sig selv. Når din DAW aflæser at der er en MIDI-note afspiller den den tilsvarende tone.

Forskellige typer tangenter

Hvis man ønsker at få en synthesizer med tangenter, er der heldigvis også massere af disse. Du skal dog være opmærksom på at ligesom ved et almindeligt keyboard eller digitalt piano, så kommer tangenterne i mange forskellige udgaver.

En synthesizer er ikke som udgangspunkt tænkt som et instrument der skal spilles på. Altså forstået på den måde at de ofte ikke er et instrument man vil spille på mange minutter ad gangen som man fx. vil gøre det på et klaver. Derfor sidder der ofte blot almindelige ikke-vægtede tangenter. Disse er fine til at slå en akkord an, eller spille en melodi, men leder du efter en ægte klaver/keyboard følelse får du altså først denne i de ret dyre modeller. På nogle modeller er tangenterne endda helt byttet ud med sorte og hvide knapper der skal afløse de almindelige tangenter.

 

Det betyder de forskellige ting

Når man første gang kaster blikket på en synthesizer, kan det hele godt virke noget uoverskueligt. Der en masse knapper, fadere, drejehjul og andet som alt sammen hedder noget forskelligt. Men frygt ej, herunder har jeg lavet en lille samlig af ord og begreber til dig!

Oscillator: Sine, Triangle, Saw, Square

Noget af de første du vil støde på når du skal designe en lyd på din synthesizer, er begrebet “Oscillator”. Oscillatoren betyder hvordan din synth genererer lyd. Dem du oftest vil støde på er Saw, Square, Sine og Triangle. Hver form har sin egen karakteristiske lyd, da de altså generer lyden på forskellige måder.

Synthesizer oscillator waves

Herunder finder du en liste med nogle af de mest brugte filtre og envelopes:

Attack: Attack er en betegnelse for hvor længe der går fra tangenten slås an til at lyden når sin fulde styrke.
Decay: Decay beskriver hvor længe der går fra tonen rammer sit højeste niveau, til at rammer dit sustain-niveau.
Sustain: Sustain er det niveau eller den styrke som tonen vil holde hvis du holder tangenten inde.
Release: Release er hvor lang tid det tager fra du slipper tangenten til lyden er helt væk.
Cutoff: Cutoff bruges, som navnet indikerer, til at skære visse frekvenser fra. Ofte vil cutoff skære i de høje frekvenser, men nogle synthesizere er udstyrede med både hi-cut og low-cut.
Pitch: Pitchen bestemmer hvor mørk eller lys tonen du spiller er. Dette kan bruges til eksempelvis pitchbends som er en populær effekt!
Noise: Noise tilføjer støj til din lyd. Støj vil oftest være white-noise som mange nok kender, som bliver aktiveret i takt med tangenterne slås an og følger rytmen i den spillede melodi.

 

Jeg håber at du med denne artikel har fået bedre indsigt i synthesizeren, og at det er et super alsidigt instrument. Der er uanede muligheder for at skabe lyde, og det bliver aldrig kedeligt at eksperimenterer med. Om du er til soft- eller hardware synthesizere, er det kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan opnå!

 

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar