Røgmaskiner

Se vores udvalg i røgmaskiner eller Læs mere om røgmaskiner, og forskellen på røg og tåge

Henter produkter
{{amount}} Produkter

Skal du bruge en røgmaskine, så finder du her Danmarks største udvalg ✅ - alt fra de billige modeller og op til de professionelle røgmaskiner, til diskoteker, natklubber og eventfirmaer. 

En røgmaskine er en næsten uundværlig ting når der skal være fest og du har brug for røg i lokalet. Røgmaskiner kan også bruges til at lægge en tynd dis, der fremhæver lysshows, eller lægge en lav, tyk tåge på en scene.

 

Hvad er en røgmaskine?

Inden du køber en røgmaskine, er det først og fremmest vigtigt at du er klar over hvor og hvordan du har tænkt dig at bruge den, samt hvilken røgeffekt du ønsker at opnå. Der findes flere typer røgmaskiner og røgvæsker, som alle har deres unikke forcer. Kort fortalt findes der fem overordnede kategorier af maskiner til røgeffekter, og dem kan du se nederst på siden. 

Maskinen opvarmer ved hjælp af varmelegme, røgvæsken som blæses ud som røg. Mange kalder det for en røgkanon, men det er ikke den helt rette betegnelse for de typer som bruges i scene, teater og musikmiljøet. Røgkanoner er oftest forbundet med alarm- og indbrudssikring i erhverv eller private hjem.

Røgmaskinerne bliver mere og mere anvendte på alle tider af året, så en begivenhed som halloween, er en oplagt tid hvor røg kan skabe en smule uhygge. 

Hvad skal jeg overveje ved køb af røgmaskine?

Når du vil købe en røgmaskine, er det vigtigt at du først beslutter hvilken røgeffekt du ønsker at opnå. Skal røgmaskinen skabe et røgtæppe over en scene; fylde et rum med tyk røg; lægge en tynd tåge der fremhæver dit lysshow eller noget helt fjerde?
 
Dernæst bør du vide hvor stort et område det forventes, at røgmaskinen skal kunne dække? Det er klart, at jo større lokale, desto mere skal du investere. Enten skal du have røgmaskine med flere watt eller også skal du have flere røgmaskiner. I forhold til de enkelte røgmaskinernes evne til at producere røg, er det naturligvis et spørgsmål om kvaliteten af både maskinen og røgvæsken. Det er en god tommelfingerregel, at jo flere watt røgmaskinen yder, desto større styrke har varmelegemet, og dermed øges produktionen af røg. I denne forbindelse er kvaliteten af røgmaskinen også afgørende for, hvor ofte varmelegemet skal genopvarmes og hvor hurtigt dette sker.

Valget af røgvæske er relativt begrænset, da det altid anbefales at købe producentens egen røgvæske. Oftest frafalder garantien på røgmaskinen, hvis der er benyttet anden røgvæske end producentens egen.
 

Alt efter formålet med røgmaskinen, er det også relevant at overveje, hvordan røgmaskinen skal aktiveres, og om den skal stå eller hænge. Det er meget vigtigt at huske, at røgen er meget varm når den lige kommer ud af røgmaskinen, som derfor skal være udenfor rækkevidde af mennesker uanset hvilket formål den skal tjene. Alle røgmaskiner kan aktiveres direkte på røgmaskinen, men oftest er den bedste placering for røgmaskinen udenfor rækkevidde for operatøren. Derfor kan du overveje, enten at tilkøbe en fjernbetjening eller sørge for at røgmaskinen kan styres via DMX. 
Bemærk at visse typer af røgalarmer kan påvirkes af tyk røg fra røgvæsker.
 

En røgmaskine - kan den købes for billigt ?

 
Ja du kan sagtens købe en billig røgmaskine for billigt, forstået på den måde at den ikke er specielt holdbar og driftsikker. Skal du bruge den til en mindre fest i et festlokale eller gildesalen, så kan en lille billig røgmaskine være en fin løsning. Blot du ikke køber en af de små uanvendelige små røgmaskiner fra diverse legetøjsbutikker. Skal du have en lidt mere driftsikker røgmaskine, så bør du købe en professionel maskine, som sagtens kan være billig. Se selv på vores webshop :-) 
Skal du bruge røg til dit mobildiskotek, så skal du købe en maskine med et varmelegeme på minimum 900 watt da den ellers ikke vil kunne producere nok røg.
Hos SoundStoreXL har vi masser af små billige mini røgmaskiner, men i den driftsikre kvalitet, så leder du efter en lille røgmaskine, ja så er samme som ovenfor gældende - at du bør vælge din butik med omhu :-)
Vi hjælper dig gerne med at træffe dit valg ved køb af røgmaskinen og tilhørende røgvæske, og det gælder selvfølgelig også for dig som ønsker vejledning om køb af en maskine til undersøgelse af utætheder i huse og andre bygningsdele, ventilationssystemer, rør, kloakker samt steder hvor en kraftig maskine kan levere en stor mængde røg på kort tid. 

Forskellige typer af røgmaskiner og effektmaskiner:

En røgmaskine: fylder rummet med røg af varierende tæthed alt efter tykkelsen på den anvendte røgvæske. Fungerer ved at et varmelegeme opvarmer en røgvæske bestående af glykol eller glycerin og vand. Den fordampede røgvæske pustes ud af en dyse og tætner til røg i mødet den koldere luft.

 

En Hazer fylder rummet med en let tåge, der ofte ikke kan ses, men i stedet anvendes til fremhæve lysshows. Fungerer ved at atomisere en olie- eller vandbaseret røgvæske, der skaber små partikler der pustes ud i lokalet. Kaldes også for en tågemaskine

 

En Fazer fylder rummet med en let tåge (dog tykkere end tågen fra en hazer), der ofte ikke kan ses, men i stedet anvendes til fremhæve lysshows. Er kort fortalt en "falsk" hazer, altså en fazer. I stedet for at bruge en oliebaseret røgvæske, anvender fazeren en almindelig  vandbaseret glykol røgvæske.

 

Tørismaskine: Skaber en tung og tæt røg der forbliver liggende nær gulvet. Anvender solid CO2, også kaldet tøris, som omdannes til en tæt røg når den kommer i kontakt med varmere luft.
 Denne type røgmaskine betragtes dog som underlegen de andre typer, og anvendes oftest til hjemmebrug eller hvis budgettet er stramt.

 

Low Fog røgmaskine

Kaldes i daglig tale blot en "Low fogger" - Den skaber en tung og tæt røg der forbliver liggende nær gulvet.
Fungerer som en almindelig røgmaskine, bortset fra at røgen afkøles inden den pustes ud, hvorved den lægger sig som et tæppe langs gulvet i stedet for at stige til vejrs.

 

Et par gode råd om din røgmaskine
 

Hold øje med røgvæske-tanken i maskinen. Den bør ikke køres helt tom. Dels er der større risiko for at urenheder trækkes fra tanken og ind i røgmaskinens pumpe.  Dernæst ødelægges pumpen ofte, hvis den forsøges pumpe røgvæske op fra en tom tank. 


Brug røgvæske af ordenlig kvalitet. Man kan få helt billige røgvæsker som indeholder almindeligt vand, istedet for destileret vand. Den type røgmaskine-væske indeholder dermed kalk, der aflejres på varmelegemet hvilket er med til at forkorte levetiden på din røgmaskine.

Husk også at du med jævne mellemrum skal rense din røgmaskine med en speciel rensevæske beregnet til formålet.

Mere sjov med røgmaskinen


Der findes også et par "fiduser" til at få lidt mere sjov ud af røgmaskinen.
Prøv at købe duft til røgvæske hvilket giver røgen en duft af f.eks cola, kirsebær eller noget helt tredje.

Du kan også købe røgvæske med CO2 effekt, hvilket man ikke ser så tit.
Der findes også røgmaskiner som kan lave "lav røg" - en såkaldt low fog maskine. Røgen køles ned igen lige efter opvarmningen og røgen lægger sig lavt langs gulvet.

Der findes også røgmaskiner der laver "lodret røg" hvor maskinen skyder røgen op i stedet for ud foran. Derfor får man lodret røg der således fordeler sig anderledes i rummet.
 

Her finder du vores guide til køb af røgmaskiner. Guiden giver dig al den grundlæggende viden før du skal tage beslutningen, om en traditionel røgmaskine er hvad du har brug for, eller om du måske nærmere skulle kigge på en hazer, en fazer eller en tørismaskine.

 

Hvor skal jeg placere min røgmaskine?

Alt afhængig af model og type røgmaskine er der flere forskellige muligheder for plazering af din røgmaskine. En Low Fog kan med fordel placeres i nærheden af gulvet, hvorimod andre maskiner kan hænges op. Det afhænger naturligvis i høj grad også af den plads, du har til rådighed. I hvert fald skal du sørge for, at rummet bliver jævnt fordelt med røg, samt at placeringen af røgmaskinen er sikker. Derudover skal du sørge for , at det er nemt at påfylde røgmaskinen med røgvæske, når den løber ud.

Vær opmærksom på, at røgmaskinen kan blive varm under drift, og at den derfor skal stilles/hænges op et sted, hvor der ikke er direkte adgnag til for gæster, så skader undgåes. Røgen kan også blive meget varm i umiddelbar nærhed af dysen. Du skal også selv passe på, når du betjener røgmaskinen. Af den grund kan det være smart at placere maskinen på et sikkert sted i nærheden af dansegulvet og så styre den med en fjernbetjening. På den måde kan du være mere fleksibel og behøver derfor ikke hele tiden opholde dig i nærheden af røgmaskinen.
 

Er røgmaskinen klar til brug med det samme?

Da røgvæsken skal fordampe for at kunne danne røg, skal varmelegemet først opnå en bestemt temperatur. Dette kan tage et par minutter. Derefter kan du straks tænde for maskinen og blæse røg ud med jævne mellemrum forudsat, at du i forvejen har hældt nok væske på. Alt efter model har røgmaskinerne interne eller eksterne tanke. Påfyldning er ved begge versioner dog let som ingenting.
 

Hvordan betjener jeg en røgmaskine?

I princippet styrer du en røgmaskine via knapper på bagsiden af den. Men fordi du også kan placere maskinen et andet sted, end du normalt opholder dig, kan det give god mening at styre røgmaskinen med en fjernbetjening eller via DMX.
 

Er en røgmaskine farlig?

Røgen, der bliver blæst ud af en røgmaskine, består kun af vand- eller olieforbindelser med glycerin eller glycol. Intet af dette er skadeligt. Ved drift udvikler en røgmaskine varme på grund af varmelegemet, og det skal du huske på, når du beslutter dig for, hvor den skal placeres. Røgen kan ligeledes være varm, når den bliver blæst ud af dysen. Derfor skal både dine gæster og dig selv sørge for at holde en mindre sikkerhedsafstand til maskinen.

For at lette betjeningen af røgmaskinen kan du købe fjernbetjeninger som tilbehør. Varmelegemet i de nyere røgmaskiner slår automatisk fra, når maskinen måler en for lav røgvæskebeholdning. Ved maskiner, der ikke har denne funktion, bør du holde et vågent øje på røgvæskebestanden for at forhindre skader på pumpen eller en overophedning.
 

Kan jeg også bruge en røgmaskine derhjemme privat?

Ja, det kan du uden problemer. Dog skal du tage hensyn til, at visse røgvæsker kan efterlade en let klæbrig rest, efter at røgen er fordampet. Det kan derfor være en fordel at fjerne for eksempel stofmøbler inden brug.
 

Er udledningen fra en røgmaskine farlig?

Røgen fra en røgmaskine er normalt fuldstændig harmløs. Dog skal du tage hensyn til, at der kan forekomme irritationer for astmatikere præcis som ved al anden røg. Røgvæsken består af en blanding af vand samt det ufarlige glycerin eller glycol. Ved opvarming og den derpå følgende forbindelse med kold luft opstår mikroskopisk fine glycol-dråber og dermed en fin røg.

 

F.A.Q

Kan man bruge røgmaskinen indenfor i private hjem?

Ja, det kan man sagtens. Dog skal du være opmærksom på, at visse røgvæsker danner en klæbrig hinde, når røgen går i opløsning, og det kan derfor anbefales at fjerne stofmøbler   


Kan røgen fra en røgmaskine være skadelig?

Røgen fra en røgmaskine er fuldstændig harmløs. Dog skal man være opmærksom på, at den kan være til irritation for astmatikere, præcis som alt anden røg. 

 

Røgmaskine til halloween ?

Ja de røgmaskiner vi har kan sagtens bruges i en halloween udsmykning - dog må den ikke blive våd. Vi har også røgmaskiner med lys som kan give en god effekt.
 
Røgvæsken består af en blanding af vand og glycerin eller ethylenglykol, som danner en fin tåge af mikroskopiske glykoldråber, når varmes op og derefter sættes i forbindelse med køligere luft. 

Blæsere til røg


Har du en røgmaskine, men mangler en løsning hvor røgen som dannes fra røgvæsken spredes hurtigere samt muligheden for en mere konstant røg? Så er en blæser en rigtig god løsning. Med en blæser til en røgmaskine sikre du at røgen hurtigere kommer ud i alle afkroge af lokalet. Placer røgmaskinen bag blæserens indsugning og opnå en længere virkning af din røg samt større spredning.

 

Få svar på de mest almindelig spørgsmål om emnet her

Se vores store udvalg i billigt røgmaskine væske