Kategorier

Henter produkter

preload spinner

Guitar

Skal du have ny akustisk guitar, så er du kommet til det rette sted. Vi har Danmarks største udvalg af guitarer til de helt rigtige priser. Der er mange forskellige typer guitar og de passer alle sammen til vidt forskellige behov. Er du nybegynder har du måske brug for noget andet, end en øvet guitarist der har spillet på guitar i 10 år. Nederst på siden var vi lavet en guide der forhåbentlig kan hjælpe dig med at beslutte hvilken slags guitar du skal købe.

 

STATUS




Hvad er en guitar?

Guitar er et strengeinstrument, bestående af 6 strenge. Dens oprindelige form er akustisk, med en hul krop som danner et resonanskammer samt et lydhul som virker som en akustisk forstærker. 

Op langs kroppen sidder en hals, der kaldes for gribebrættet, og i enden af gribebrættet sidder 6 stemmeskruer, som bruges til at stemme. Guitaren har typisk nylonstrenge, som er bløde at spille på og ikke giver ømme fingre hvis du er begynder. 

Guitarens historie 

Guitar er et strenget musikinstrument, med sin oprindelse fra Spanien omkring det 16. århundrede. De første guitarer var smallere og dybere end vi kender dem idag, og med færre udskæringer i kroppen som sidenhen har givet guitaren sit karakteristiske look. 

Fra det 16. til det 19. århundrede opstod der flere ændringer i instrumentet. En femte streng blev tilføjet før år 1600. Ved slutningen af ​​det 18. århundrede blev en sjette streng tilføjet. Før 1800 blev den dobbeltstrenget guitar erstattet af enkeltstrenge som blev stemt E-A-D-G-B-E, hvilket idag stadig er standard “tuning”. 

Det violin-lignende hoved blev udskiftet omkring 1600 med et mere fladt hoved med stemmeskruer monteret på bagsiden. I det 19. århundrede blev metalskruer erstattet af stemmeskruer som vi kender idag. 

Guitaren havde tidligere haft bånd som var bundet på halsen, de blev erstattet af indbygget elfenben eller metal bånd i det 18. århundrede.

Hvordan spiller man på en guitar?

Har man været til koncert og set musikere spille på strengeinstrumenter, har man allerede en stor viden om hvordan man spiller guitar. 

Langs halsen sidder bånd, hvorimellem man kan sætte sine fingre, for at skabe forskellige toner eller akkorder. Strengene kan slåes an med tommeltotten, et plekter og eller kan man spille fingerspil hvor hver streng spilles for sig.

Forskellen på forskellige slags akustiske guitarer

Guitarer findes i et utal af farver, former, størrelser og prisklasser. Så hvad er forskellen egentlig? 

De fleste har 6 strenge, dog som altid med undtagelser. Kroppen og halsen er lavet i træ, med stål indlæg som udgør båndene på guitarens hals. Hovedet er også lavet af træ og på hovedet sidder stemmeskruerne som enten er lavet i jern eller hård plastik. I nedenstående afsnit kan du læse om de forskellige typer guitar.

Forskellige guitartyper - de mest gængse

Spansk Guitar

En spansk guitar består at et resonanskammer, hvilket egentlig er et stort hulrum i, som udgør kroppen. Op langs kroppen sidder en hals, der kaldes for gribebrættet. I enden af gribebrættet sidder seks stemmeskruer, som bruges når strengene skal justeres og dermed stemmes. 

En spansk guitar betragtes som et akustisk instrument, da dens eneste forstærker er guitarens eget resonanskammer. Derfor har det stor betydning hvilken træsort den er fremstillet i. Oftest er kroppen på en spansk lavet i ahorn, mens halsen er sammensat af forskellige lag træ, som tilsammen giver en utrolig holdbar men samtidig fleksibel hals. 

En anden type af strengeinstrument er ukulele som kan minde om en lille guitar. Dernæst findes også en mindre udgave af den klassiske som kaldes børneguitar.

Western Guitar

En western guitar består ligesom den spanske af et resonanskammer, der virker som akustisk forstærker. Halsen på en western minder tildels om en spansk, dog er halsen oftest lidt tykkere. Dette skyldes at western er med stålstrenge, så halsen skal have mere styrke og fleksibilitet.

Hvis du går fra en spansk guitar til en western guitar vil du kunne høre stor forskel. Så stor forskel, at du vil blive overrasket og oplevelsen med din western guitar bliver pludselig meget mere spændende.

Western guitarer har gennemgået en stor udvilking gennem de sidste mange år og det er svært at købe en “dårlig” western guitar i dag. Der er dog stadig en klar sammenhæng mellem pris og kvalitet.

Elektrisk Guitar

Den elektriske guitar er modsat en spansk og akustisk ikke udstyret med et resonanskammer, men derimod pickupper som opfanger strengenes svingninger. Pickups på en elektrisk består af magnetspoler placeret under strengene, som sender signal til kontrol switch og volumen kontrol, og derfra videre til forstærkeren. 

Elektriske guitar er oftest fremstillet af finere træsorter, som giver mere sustain (længere toner) og på denne måde en smukkere klang. Lyden i en elektrisk guitar afhænger altså af mange faktorer, trætypen som kroppen er fremstillet i, trætypen halsen er samlet af, hvilke slags pickup, tykkelse på strenge og mange flere.

En el-guitar kan give dig flere muligheder og lære dig at spille mange flere genrer, stilarter mm. pga. dens versatilitet med alt det tilbehør du kan købe til den.

Guitar Action

Når man taler om en guitars action betyder det afstand fra strengene og ind til båndene på gribebrættet. Jo kortere afstand fra streng til bånd, desto lettere og hurtigere er guitaren at spille på. De fleste har en gennemgående metalstang i halsen som kaldes en trussrod. 

Denne kan strammes eller løsnes hvis halsen har facon som en flitsbue og er umulig at spille på, eller modsat hvis strengene ligger alt for lavt så sustainen forsvinder. Dette gøres oftest med en umbraco nøgle oppe ved guitarens hoved.  

Vedligeholdelse af en akustisk guitar

Om end du ejer en spansk, Western, elektrisk eller noget helt fjerde er der visse ting som bør vedligeholdes. Som tidligere nævnt skal halsen efterses årligt, dette kan oftest slåes sammen med et strengeskift. 

Skiftning af strenge er meget individuelt, og alt efter hvor meget du spiller på guitaren. Sammenlign det med en bil, hvor man fylder benzin når tanken er ved at være tom.  Samme gør sig gældende for guitarens strenge, man kan mærke og høre hvornår de trænger til at blive skiftet. 

Dernæst kan man ved fordel rengøre gribebrættet på guitaren, denne kan godt blive rigtigt beskidt grundet håndsved, metalstøv fra strengene og madrester fra ens fingre. Her anbefaler vi at bruge speciel olie der er lavet til lige netop disse rengøringer af instrumentet. 

Tilbehør

Har du sagt guitar har du også sagt gigbag. Det er vigtigt at have noget at opbevare sin guitar i, så den er ordentligt beskyttet. En guitar kan hverken lide vand eller store varme forskelle, så kan guitaren slå sig. 

Dernæst kan det være en god ide at købe en capo, som også kan være et super virkemiddel. En capo sættes over et helt bånd, så du kan spille de samme akkorder du kender men pludselig i en anden toneart. Dette kan foreksempel være hjælpeligt, hvis man skal spille sammen med en kvirdelig sangerinde, og er vant til selv at skulle synge. Her kan en capo transponere, uden man selv skal tænke men koncentrere sig om sammenspillet. 

Forstærkere

Til både Western guitar og elektrisk guitar findes et utal af forstærkere. De starter i prisklasser hvor vi alle sammen kan være med, og koster ellers bare derop ad. 

En guitarforstærker kan enden købes som en comboforstærker eller forstærker og kabinet adskildt. Intet er bedre eller dårligere end det andet, her er det mest et spørgsmål om udseende og type. 

De adskilte forstærkere, kan oftest være lidt lettere at transportere, men som udgangspunkt er forstærkere til guitarister ikke specielt store.  

Guitar-Pedaler

Har man købt en elguitar giver det pludselig mange muligheder for tilkøb af pedaler. Guitarpedaler kan bruges til at lave forskellige effekter, såsom overdrive, distortion, wah-wah, flanger, fuzz og mange flere. Lige så mange guitar der findes, lige så mange pedaler kan man tilkøbe. 

Hvordan vælger jeg den rette guitar?

For at vælge dit rette instrument, er det vigtigt at tænke over hvilken sammenhæng guitaren skal bruges i. Skal du spille omkring bålet, hjemme på værelset, i øvelokalet med bandet, eller på de store scener? 

Som begynder er en spansk guitar rigtig god, da guitarens nylonstrenge er lidt mere skånsomme ved fingere end stålstrengene på den elektriske og western guitaren. Dog er en spansk guitar ikke optimal i øvelokalet med bandet, da trommer, bas og klaver hurtigt overdøver den akustiske forstærkning fra guitarens resonanskammer. 

Western guitaren er rigtig god hvis man kan lide at spille akkorder og fingerspil. Mange Western guitars har mulighed for at tilslutte et jack-kabel, så den kan spille over PA-anlægget (højtalere) og på denne måde følge med bas, trommer og keyboardet

Elektrisk guitar er et optimalt valg hvis du vil have mulighed for at tilslutte din egen forstærker. Den elektriske guitar er utrolig populær, da det giver uanede muligheder med tilkøb af forskellige effekter, forstærkere, pedalboards og meget mere.

Et billig alternativ

Faktisk kan man sagtens få en billig guitar i næsten enhver guitar butik eller online forhandler. Er det en børneguitar eller skoleguitar du skal købe til et mindre barn, som skal lære at spille, ja så ved vi godt at der er risiko for at den bliver ødelagt, eller at barnet inden for kort tid mister interessen for guitarspilleriet. I de tilfælde kan en billig guitar være det helt rigtige valg.

Vi bestræber os på at have en guitar til alle. Derfor har vi både billige guitarer, mellem dyre guitarer og dyre A-klasse guitarer. Skal du bruge hjælp kan du altid kontakte vores kundeservice.

Hvordan skifter man strenge?

Guitarstrenge er bundet fast på guitarens hoved og saddel. Inden og mens du løsner strengene, så hold nøje øje med de er bundet fast, hvilken vej de er viklet rundt om stemmeskruerne. 

  • Når du har fjernet den gamle streng, tager du den nye streng og fører den gennem hullet på sadlen. 
  • Få så meget af strengen igennem så du kan lave en løkke rundt om den lange ende af strengen. 
  • Sno den korte ende et par gange rundt om løkken så den holder bedre og stram til ved at trække i begge ender. 
  • Det samme gør du i den anden ende, men i stedet for at føre strengen gennem et hul, skal den vikles fast rundt om den tilhørende stemmeskrue.

Hvad er en god begynderguitar?

Det korte svar er en spansk guitar. Det er den traditionelle begynderguitar, som musikundervisere anbefaler verden over. Den fås i flere forskellige størrelser og desuden er nylonstrengene er mere skånsom for fingrene end stålstrenge. Spanske guitarer er også billigere end andre typer af guitarer, men teorien er den samme.

Hvor lang tid tager det at lære at spille på guitar?

Det er der ikke noget entydigt svar på, men man skal som regel spille i et par måneder før man har lært basale akkorder og et par sange. Dem der ikke lærer er stoppet med at øve sig efter en måned eller under. Det afhænger selvfølgelig også af hvor mange timer om dagen man bruger på det, og hvor entusiastisk man er for at lære at spille guitar.

Hvis du mangler endnu mere information, kan du læse vores endnu mere fyldsgørende guide, skrevet af vores eksperter ved at klikke her.