Ravlygte

Vil du også finde rav på en nem og effektiv måde, så er en ravlygte dét du skal bruge. Se vores varianter herunder:

Henter produkter
{{amount}} Produkter
Henter produkter

På eventyr med en ravlygte

 

Er der en latent skattejæger gemt i dig, så er det måske på tide at jægeren bliver vækket fra sin dvale. Den seneste hype inden for danske natureventyr har nemlig ramt os - ravjagt! I mørke!

 

At lede efter rav langs de danske strande og decideret ravjagt har været udøvet i mange år, we know - og det er en fantastisk måde at opleve den danske natur på. Men for at krydre den traditionelle tilgang, der ellers er en smuk og meditativ hobby, er den seneste dille at gå på ravjagt i nattens mørke. Det lyder måske som at gøre en, i forvejen, udfordrende hobby endnu mere krævende. Men frygt ej, UV teknologien gør det til en helt speciel oplevelse at søge efter ravklumper bevæbnet med en ravlygte efter mørkets frembrud. 

 

Oplev naturen på en ny måde

Bliver det flygtige, forstenede harpiks ramt af den ultraviolette stråle fra en ravlygte, lyser det nemlig det op i en blå/gul nuance blandt stenene i nattens mørke, og ravjagten tager pludselig en helt ny og magisk drejning. Nu er det blevet en rigtig skattejagt!

 

Ravlygten virker bedst i mørke

 

Dine sanser bliver, i kombinationen af mørke og ultraviolet lys, udfordret på en helt ny måde, mens du på samme tid også kommer til at opleve den danske kyst i en kontekst du slet ikke har prøvet før. 

 

Når du er omgivet af mørke, skærpes dine sanser, og pludselig vil du blandt andet opleve bølgernes brusen i en meget mere intens iteration end du er vant til. Trods mørket vil din visuelle sans også blive stimuleret, da det ikke kun er rav der reagerer på lygtens fluorescerende lys: bliv ikke overrasket, når krabbekløer og tang også lyser op under en fascinerende tur langs vandet. Du finder oftest ravstykkerne gemt mellem en masse tang, og ikke så tit mellem sten, da rav er et lettere end sten.

 

At færdes i naturen om natten, er måske noget de færreste lige kaster sig ud i, men det er bestemt en oplevelse der er værd at prøve. Og med en ravlygte har du nu et formål med at begive dig udenfor. Motivationen er garanteret! Og den vil kun stige efter din første ravjagt. Nordens guld, som rav også kaldes i folkemunde, findes på mange danske strande, og tagwer du en tur efter en god kraftig efterårsstorm, så er dine chancer ret gode - hvis du har det rette udstyr med dig.

Ved vestkysten er der hvor de hyppigste og største fund af rav gøres.

 

Som en garvet ravjæger vil fortælle dig, så er det om vinteren, at det er optimalt at gå på ravjagt. Årsagen er, at det kolde vand nemmere kan skylle de lette ravklumper op på land. Og du tænker så nok, at dét at begive sig på ravjagt på en god vinternat måske er en kold fornøjelse. Og det har du sandsynligvis ret i. Men hvor teknologien nu har begavet os med UV ravlygter, har den også begavet os med varmt tøj. Som den skattejæger du er, skal du nok kunne klare det.

 

Udover eventyret og spændingen ved at opleve lysende rav, og den danske natur på første parket, er det også muligt at finde reelle skatte med en ravlygte. Så hvis din indre skattejæger er lidt kuldeskær, er muligheden for at få fyldt skattekisten op, måske noget der kan tænde en motiverende glød. Så sent som ved udgangen af 2015 blev der fundet danefæ, i form af en 14.000 år gammel ravfigur, som er blevet døbt Ravelgen fra Næsby. Og der findes i hvert fald ét eksempel på et fund af en ravklump der er blevet afsat til mere end 20.000 kr.

 

En oplevelse du ikke må snyde dig selv for

Den garvede ravjæger fra forrige afsnit vil måske også fortælle dig, at det er “snyd” at benytte sig af en ravlygte. Og til det kan vi kun sige: snyd i forhold til hvad? Der er findes ingen regler, når det handler om gode oplevelser i naturen. Vores modargument er faktisk, at man snyder sig selv for en fantastisk oplevelse, ved IKKE at tage på natteeventyr med en ravlygte!

 

At tage på ravjagt med ravlygten kan være en meditativ solo-oplevelse: bare dig og naturen. Men det kan også være så meget mere. Det kan også være en familieaktivitet for forældre og børn. Og  bedsteforældrene kan endda også komme med. Der er plads til os allesammen. Der findes i dag også grupper der arrangerer ravekskursioner, hvor man kan mødes med ligesindede, eventyrlystne naturentusiaster. Og til de som tidligere har givet sig i kast - og fejlet - med ravjagt, så skal ravlygten nok få kickstartet ravsamlingen. Man skal nærmest være uheldig, hvis man kommer hjem fra en natteeksursion uden gevinst, hvis du har haft en uv lommelygte med.

 

Gode ravlygter:

 

UV lommelygte:

Ravinteresserede kan med fordel anskaffe sig en UV lommelygte inden de går på ravjagt. Med UV lygten kan du nemlig nemt afgøre om det er ægte rav du har fået fingrene i. Den her lygte er oplagt til dem der vil teste om alle de ovenstående påstande og løfter om magien ved ravjagt reelt har noget på sig. Når du har set (UV)lyset, kan du med rette investere i en af de mere kradsbørstige sager, som vi anbefaler herunder.

 

UV Ravlygte 365 nm LED

Perfekt til ravjægeren, da lygtens UV lys med en bølgelængde på 365nm giver det perfekte lys til at oplyse og finde rav med. Ravlygten er designet i robust aluminium og er både støvtæt og vandafvisende. Oplagt til et godt eventyr i mørket.

 

UV Lommelygte med 51 LED dioder

En lygte som kan holde til en lang, mørk nat med ravjagt i langs danmarks kyster, takket være en batterilevetid på 6-8 timer og en konstruktionskvalitet der er solid og robust. Med ravlygtens 51 dioder og en bølgelængde på 395-400 nm, vil ravet poppe som funklende diamanter i nattens ulmende mørke.

 

UV Lommelygte Professionel

Denne bandit er til hardcore-ravjægeren. Jægeren med den bekymrede familie, der frygter at vi er ude i et misbrug. Men det er vi ikke. Vi er bare engagerede! Lygten er af absolut højeste kvalitet, og det robuste design gør lygten stødsikker og stænktæt. Ravlygten leverer et meget kraftigt lys, helt op til 30 m. med mulighed for manuel zoom. Den leveres med bærestrop samt batterioplader (og genopladelige batterier) - til når du kører en all-nighter på din ravjagt.

 

God fornøjelse med jagten!