Synthesizere

Synthesizers kommer i mange forskellige former, typer og størrelser. Analoge og digitale, polyfoniske og monofoniske - for slet ikke at tale om design! Herunder kan du læse en gennemgang af de faktorer du skal kigge efter, når du skal have en ny - eller din første synthesizer. Desuden vil der være vi besvare spørgsmål som “Hvordan virker en synthesizer” “Hvad er en oscillator” “Er analog eller digital synth bedst” og mange flere! Kendte mærker inkluderer: Roland, Korg, Moog, Sequential, Arturia og Nord.


{{amount}}
{{ discountPercentage | number: 0 }}% {{product.Title}}
{{discount | currency_format_decode}}
Spar {{ (product.Prices[0].FullPriceMax - product.Prices[0].PriceMin) | currency_format }}
Click & Collect

Synthesizere

Hvilken synthesizer skal jeg vælge?

Før du kan vælge hvilken synth der er den rigtige for dig, er det vigtigt at se på hvad du skal bruge den til. Skal den bruges live, i studiet, til sangskrivning, til undervisning eller noget helt andet? Ofte bruges samme instrument flere steder, så det er vigtigt at holde tungen lige i munden, når du kigger på features - så du finder den synthesizer, der opfylder dine behov.

Polyfoni

Et vigtigt sted at starte er se på hvor mange toner, du vil spille på én gang. Dette er især væsentligt med analoge synthesisere, der ofte kun kan producere én tone af gangen - ligesom en trompet. Dette gør dem oplagte til at være soloinstrumenter eller til at spille baslinjer. Synthbas er gennemgående i meget af den musik vi hører i radioen og da bas oftes er monofonisk (én tone af gangen), er analoge syntes super velegnede til dette formål. Hvis du arbejder i studiet har du selvfølgelig mulighed for at optage synthen flere gange og dermed skabe akkorder, men det er en lidt mere omstændelig proces. Det er selvfølgelig også muligt at få polyfoniske analoge synthesizere. Det er ofte dyrere highend instrumenter, da der skal være en synthesizer for hver stemme bygget ind i maskinen. Der er dog på de sidste par år kommet nogle bud på billigere versioner af analoge polyfoniske synthesizere - tjek fx Korg Minilogue ud. 

Hvis det er vigtigt for dig at have stor polyfoni med mange stemmer, er det helt oplagt at gå efter en digital synthesizer. Her genereres lyden af en chip i stedet for et kredsløb og derfor har digitale maskiner altid stor polyfoni. En klassiker er Nord Lead modellerne eller en MicroKorg i den lavere ende af prisspektret. 

Hvilke tangenter skal jeg vælge?

Hvis du vil spille på synthen som et keyboard (i modsætning til at sende MIDI til den via en computer eller midikeyboard), er det vigtigt at finde en model, der har nogle tangenter, der passer til din spillestil. Hvis du vil spille med 2 hænder og både spille bas og lead på én gang, skal du have en synth med flere tangenter - de store modeller har ofte 49 tangenter, hvilket svarer til 4 oktaver. Mindre syntes har ofte to eller tre oktaver, hvilket kan være rigeligt til at spille lead melodier og bas. 

Der er også forskel på hvilke tangenter instrumentet har. De fleste syntes har tangenter med såkaldt synth action, hvilket betyder at de er lette, vender hurtigt tilbage til udgangspunktet og er gode til hurtigt og rytmisk spil. Nogle modeller kommer med minitangenter, hvilket nogle musikere elsker og andre slet ikke kan lide - så det er også vigtigt at være opmærksom på!

Er analog eller digital synthesizer bedst?

Lige siden digitale synthesizere blev tilgængelige i starten af 1980erne har musikere diskuteret hvad der er bedst. Vi kommer ikke til at give et svar her - for sandheden er nok, at det ikke kan besvares generelt. Men analoge og digitale synthesisere har hver især nogle fordele og ulemper, som gør dem gode til forskellige ting. Så det vi vil gøre her er, at forsøge at beskrive forskellene så du kan vælge hvad der fungerer bedst for dig. Det gør det heller ikke lettere at forskellene bliver mere og mere udviskede efterhånden som de digitale maskiner bliver bedre og der findes også hydrids maskiner, hvor den analoge del fx styres digitalt.

Hvad er en analog synthesizer?

Den helt grundlæggende forskel er, at en analog synthesizer genererer lyd med en analogt kredsløb - uden at gå i meget tekniske detaljer! De første mange år, hvor synthesizere gik fra en opfindelse til en raritet til et instrument til bred udbredelse i musikken - især gik det hurtigt i 70ernes disco-musik - var analoge kredsløb den eneste mulighed. Signaler blev genereret og modificeret analogt og hvis du ville gøre noget nyt med dit signal, måtte du ændre kredsløbene.

 

Da de digitale synths ramte markedet blev mulighederne for at skabe nye lyde med én større. Digitale lyde er repræsenteret af en række tal, som hver svarer til ét diskret signalniveau. Når disse tal konverteres til et analogt signal, dannes lyden, der kommer ud af højttaleren. Da digitale systemer kun kan gemme og behandle en begrænset mængde tal, kan de ikke repræsentere alle mulige signalniveauer. Man kan dog bruge så mange tal, at det er umuligt for det menneskelige øre at høre forskellen mellem et digitalt signal og det analoge signal, det efterligner.

Lyde i den digitale verden kan til gengæld programmeres uden at skulle ændre kredsløbet. Dette tillod musikere at få et helt nyt udvalg af lyde, der ikke tidligere var mulige.

 

Digital har også andre fordele i forhold til analog: Digitale synthesizere er ofte billigere at producere og købe, de forbliver altid i stemning, hvor nogle - især ældre - analoge syntesisere skal stemmes for at holde stemningen - og lyde kan gengives 100% identisk gang for gang. Et analogt signal vil altid variere lidt og hvis maskinen ikke har digital styring, hvor man kan gemme presets, vil det også kræve at præcis de samme indstillinger genskabes.

Hvad er en digital synthesizer?

En digital synth er grundlæggende bygget op på samme måde som en analog, hvor det blot er en digital chip, der danner lyden via samplinger og målinger af hvordan en given analog synth lyder. Lyder bliver som regel også behandlet digital - via digitale emuleringer af filtre, amp og effekter - for først til sidst at blive konverteret med en D/A konverter til et analogt signal, som musikeren selvfølgelig stadig kan efterbehandle med div. effekter.

Hvordan virker en synthesizer?

Før vi former lyden, har vi brug for noget at forme. Ligesom en trompet eller blokfløjte har brug for luft til at skabe lyd, har en synth også en kilde. Den "luft", der er blæst i en synth, kommer fra en komponent kaldet en oscillator: en lille boks, der skaber en tone.

 

Typisk kan en oscillator skabe fem forskellige toner: sinus, square, triangle, sawtooth og puls. Hver bølge har sine egne egenskaber, og det er vigtigt at lære, hvordan hver af disse lyder. En måde at gøre dette på er at identificere hver af disse figurer med et instrument, du kender. For eksempel lyder en sinusbølge lidt som en fløjte, mens en savtandbølge lyder som en trompet.

Det meste af tiden har oscillatorsektionen to eller endog tre oscillatorer. Dette giver mulighed for fordobling og tredobling af tonen, hvilket skaber en endnu mere unik kombination af figurer.

 

Et godt trick er at sætte din første oscillator som en sinusbølge, sæt din anden oscillator fire halvtoner op fra din første, og sæt din tredje oscillator tre halvtoner op fra din anden. På den måde laver synth’en en dur akkord, som så kan sendes gennem den videre behandling.

Trin 2: LFO

LFO'en er lidt ligesom en bassist - man lægger måske ikke mærke til bassen, men den gør at alt groover. LFO, eller Low Frequency Oscillator, er præcis, hvad det lyder som: en oscillator med en så lav frekvens, at du ikke kan høre den. Så hvorfor vil du have den? Hvis du kender lidt til noget om faseproblemer, er det lidt den samme idé.

 

Når to bølger kombinerers for at lave en lyd, kan de enten forstærke en lyd eller annullere den. Når du spiller en LFO med dine andre oscillatorer, ændrer den ikke tonen, men giver den i stedet bevægelse. Når LFO-bølgen rammer din oscillatorbølge, kan den forstærke lyden eller annullere det helt.

 

Når du øger hastigheden på LFOen, øges antallet af gange, den afbryder lyden af ​​de andre oscillatorer, hvilket skaber en vibrato- eller tremolo-effekt. Et meget sjovt værktøj at bruge, det er det, der giver din lyd bevægelse og et rytmisk mønster.

Trin 3: Filteret (eller VCF)

Filtret er nok den mest hørbare af kontrollerne på en synthesizer - og en af ​​de mest grundlæggende. Funktionen er at filtrere uønskede lyde væk, normalt i fire indstillinger: lowpass, highpass, bandpass og ‘notch’. Low- og highpass-filtrene har hver en kontrolleret cutoff-frekvens: laowpass tillader lavere frekvenser at passere og giver derfor effekten af en dybere og mørkere lyd, mens highpass-filtret tillader højere frekvenser at passere. Bandpass-filtret lader kun frekvenserne omkring cutoffet igennem, mens notch-filter fjerner frekvenserne omkring cutoff.

 

Typisk kommer et filter med et par ekstra knapper kaldet resonans og envelope. Resonansen forstærker cutoff frekvensen, hvilket skaber en meget cool harmonisk effekt, men fortsæt med forsigtighed - det kan hurtigt komme til at lyde vildt! Envelope på et filter er formen af ​​cutoff-kurven, som har fire hoveddele: attack, decay, sustain og release. Mere om disse nedenfor.

Trin 4: Forstærkeren

Forstærkeren kommer til sidst i kæden af ​​synthesizeren og sørger for vi rent faktisk hører lyden. Den tager det signal, vi har formet og skruer op for styrken. Som en guitarforstærker er for en guitar, er forstærkeren på en synth væsentlig i at forme lyden. Som de fleste forstærkere er der som regel en gain knap, hvilket flytter mere strøm og kan føre til forvrængning. Den vigtigste del på forstærkeren er imidlertid envelope’en.

 

Ligesom i vores filtersektion er envelope defineret af attack, decay, sustain og release. Disse er de fire grundlæggende dele af enhver lydbølge, og giver omfattende kontrol over, hvordan hver spillet tone lyder. Her er en hurtig oversigt over vores ADSR-envelope:

 

Attack: Dette er den oprindelige lyd, du hører, og den måles i tidsenheder, der henviser til, hvor hurtigt lyden starter. Attack-længden påvirker følsomheden på en tone. Med et hurtigt attack nåes topvolumen øjeblikkeligt, hvilket giver en skarpere lyd. Med langsomt attack, er der mere forsinkelse før den afspillede tone når sit højeste, hvilket giver en blød effekt - lidt som et strygeinstrument.

 

Decay: Decay henviser til hvor længe en lyd går fra topvolumen til sustain-lydstyrke. Dette kan man sige er formen af ​​dens "fade out". Et langt decay vil gøre at tonen hænger efter tangenten er sluppet, mens tonen ved et kort decay vil ende meget brat.

 

Sustain: Det volumenniveau, som dit decay vil falde til. Målt i decibel er det så højt, at du vil have tonen efter at have spillet den oprindelige lyd.

 

Release: Hvor længe din tone varer. Også målt i tid, her kan en tone fortsætte i millisekunder eller meget længe.

Trin 5: Effekter i en synthesizer

Mange synthesizers vil indeholde nogle indbyggede effekter - tænk på det som et pedalboard - som ofte er det sektionen med de fleste variabler. Det er også et område, hvor vintage og moderne synth ofte er meget forskellige. Mens du måske finder en eller to effekter om bord på en vintage synth, kan dine muligheder med en moderne variant være tættere på grænseløse, med mange effekter indbygget, så kun fantasien sætter grænser.

 

Husk på, at dette er en meget grundlæggende beskrivelse af nogle komplekse ideer og repræsenterer det helt basale  for synthesizere - der vil være mange maskiner, der afviger lidt eller meget fra ovenstående. Dagens digitale revolution har gjort det muligt for musikere og ingeniører at ændre og ombygge disse grundlæggende præmisser fuldstændigt, selvom de grundlæggende begreber forbliver intakte.

 

Flere værktøjer, tricks og parametre betyder flere veje til eksperimentering og i sidste ende mere sjov i musikproduktion. Når du har forstået grundlaget for, hvordan disse alsidige instrumenter fungerer, vil du kunne finde lydene du vil have hurtigere og på vejen falde over lyde, du ikke engang vidste, eksisterede.

Kan en digital synthesizer lyde så god som en analog?

Definer godt. En digital synthesizer kan lyde forfærdeligt, eller den kan lyde langt mere interessant end en analog, afhængigt af hvilken type lyd og karakter du er efter. De har begge styrker og svagheder, og det er simpelthen ikke fornuftigt at sammenligne dem uden at tale om nogle specifikke lydegenskaber. Hvis du vil have lyde med ægte vintagekarakter, naturligt ustabile toner eller nogle ukontrollerbare svingende parametre, vil analoge instrumenter have en fordel, mens de fleste akustiske instrumentgengivelser vil lyde dårligt fra en analog synth. Digitale synths er også gode til mere hårde og store lyde, som ofte høres i moderne musik. Derudover giver mange digitale synth'er ​​dig adgang til utraditionelle parametre, forskellige kontrolmuligheder, herunder MIDI, og forskellige subtraktive syntesemetoder som FM syntese, PM, PD, additiv, wavetable, granular osv. - for ikke at tale om modellerede analoge komponentdesigns (algoritmer), som kan være umulige eller praktisk taget umulige at opbygge i det analoge domæne. Så få den gamle digitale synthesizer ned fra loftet i en fart!

Virtuelle analoge synthesizers 

En virtuel analog synth er en digital synth, der er designet for at emulere analoge synthesizere så godt som luligt. Den individuelle karakter af en virtuel analog vil sandsynligvis komme fra forskellige elementer af den lyd, den producerer, end de af ægte analoge komponenter, og hvis det er det du leder efter, kan de sagtens lyde større, federe, hårdere, punchy’ere end deres analoge modstykker. Indbyggede effekter kan være tilgængelige som en del af lyddesignprocessen i mange af de virtuelle analog synths og kan ofte styres på ukonventionelle måder. Mens virtuelle analog synths helt sikkert vil have deres egen karakter, vil de lade dig lave lyde med en anden karakter ganske let, da de typisk tilbyder et stort antal redigerbare parametre, ikke-traditionelle kombinationer af disse og meget fleksibel routing. Klassiske analoge synthesizere har deres individuelle karakter, hvilket er fantastisk, men kan være noget mere begrænsende, når du forsøger at skabe lyde, som ikke nødvendigvis er typiske for en given model.

 

Hvis du bruger en VA (virtuel analog) og går efter en klassisk “uperfekt" karakter af en ægte analog lyd - en ofte yderst ønskelig karakter - bliver du nødt til at efterligne denne ufuldkommenhed ved at randomisere værdien af flere parametre - det vil bare ikke være det samme som et kredsløb. Mens "analog" varme kan beskrives med en algoritme og tilføjes til en virtuel analog lyd, vil en monotonisk konsistent (samplet) analog karakter eller en digitalt forprogrammeret ændring af det pågældende tegn bare ikke give dig den samme soniske kvalitet og følelse af dynamisk, forandrende varme og ufuldkommenhed, som fra et analogt musikinstrument. Disse spændende ufuldkommenheder skyldes mindre uforudsete spændingsændringer, uafhængige parametres sammenhængende effekt på hinanden, forskel i design og en grad af stabilitet mellem oscillatorerne, temperaturændringer mv.

Mulighed for at gemme patches

En anden faktor, der er vigtig for dit valg er din synthesizers evne til at gemme dine patches eller indstillinger. Alle digitale synths kan selvfølgelig gemme patches men de fleste analoge tilbyder ofte denne funktionalitet i en eller anden grad. For de fleste er det en klar fordel at kunne gemme forskellige lyde til hurtig genkaldelse. 

 

Foruden forskellene i lydegenskaber og funktioner på klassiske analoge synthesizers og digitale maskiner, føles de to typer instrumenter ofte helt forskelligt som helhed; de materialer, de er lavet af, deres keyboards betjening og kontroller ... og selvfølgelig har vi alle vores individuelle præferencer for numeriske skærme, hi-res LCD-skærme med masser af detaljer - eller ingen skærme overhovedet.

 

Synthesizeren er et vanvittigt spændende instrument, der kan lave en meget bred vifte af lyde, der kan passes ind i stort set alle genrer. Her på siden finder du et udvalg af både digitale og analoge maskiner. Held og lykke med din nye synthesizer!

 

Læs mere om synthesizer på Wikipedia - klik her