Kategorier

Henter produkter

preload spinner

Kazoo

STATUS




Vis flere 

Hvad er en kazoo?

Ifølge Wikipedia blev den første moderne kazoo opfundet i Georigia, USA omkring 1840 - selvom der vist hærsker tvivl om den påstand. Sikkert er det, at kazoo'en er et supersjovt instrument, som alle kan finde ud af at spille på. Man frembringer lyden ved at nynne ind i mundstykket og kazoo'en frembringer en bzzzzzzz-lyd - lidt ligesom verdens gladeste humlebi. Det betyder, at hvis du kan nynne melodien, kan du også spille den på kazoo.

At instrumentet er så enkelt at spille på er også grunden til, at det er ekstremt populært som børneinstrument både hjemme og i institutionen. Selvom 10 kazoos oven i hinanden godt kan blive lidt voldsomt... Der findes versioner i plastik og metal, hvor dem af metal er de mest holdbare. Heldigvis koster de dog ikke en bondegård, så hvis kazoo'en går i stykker eller bliver væk, er det ikke nogen kæmpe katastrofe. 

Der kan hurtigt samle sig en del spyt inde i kazoo'en, så det kan være en god idé at skylle den efter brug. Især, hvis der er flere der deles om det samme instrument...! I sidste ende er en kazoo et sjovt, let og farverigt instrument, som både voksne og børn kan have glæde af - om det er i børnehaven, som pakkegave eller til firmafesten. Hvis ikke du har prøvet en før, så kast dig ud i det - det er sjovt!