Scene- & teaterbelysning: Hvordan lyser man en scene op?

Oprettet d. under Guides

Lys er en lige så stor del af koncert-, musical- eller teateroplevelsen som lyden. Lys er et utroligt vigtigt redskab til at kunne skabe den rette stemning på scenen. Men lyset er også et virkelig vigtigt værktøj til at kunne hjælpe publikum til at have fokus det rette sted, på det rette tidspunkt.

I denne artikel kommer vi ind på hvad du skal være opmærksom på når du skal belyse en scene, stor som lille, samt hvad de forskellige typer lamper og lys har af fordele og ulemper!

INDHOLD

Hvad skal jeg bruge af udstyr

Dette spørgsmål får vi ofte når kunder skal lave scenebelysning. Svaret hertil vil altid være, hvad skal du bruge lyset til? Det er ekstremt mange faktorer der spiller ind når man skal vælge lys til sin scene her vil vi komme ind på de tre vi mener er de vigtigste.

 

Hvad skal du belyse?

Der er stor forskel på hvilke typer af events der skal bruges lys til. Alt efter om det er en mindre koncert, en musical eller måske et comedy show, er der forskellige krav hvilket udstyr du skal bruge. Dernæst skal du også gøre dig klart hvilken type belysning der ønskes på scenen. Vil du gerne have en rolig, dæmpet og jævn belysning af hele scenen, er der ikke megen idé i at komme med to følgespots.

 

Scenestørrelse

Scenestørrelse kommer lidt i forlængelse af hvad du skal belyse. Det siger sig selv at større scener kræver mere lys for at være oplyst. Det er derfor vigtigt du har gjort dig klart hvor stor scenen er, så du kan planlægge mængden af lys. Mange lamper i dag kan styres via DMX hvor du kan justerer lysstyrken mm. men det er vigtigt at huske på du ikke kan skrue mere op for lysstyrken end max. Når det kommer til scenelys er det bedre at være på den sikre side, så du ikke ender ud med for lidt lys til for stor en scene!

Det siger næsten sig selv at en stor scene også har mere plads der skal oplyses. Derfor er der også brug for flere “lag” af lys. Ha’ derfor lys med både til forgrunden og baggrunden, samt spots til at sætte fokus på det der er vigtigt, så publikum ikke mister overblikket over den megen plads.

- Vil du læse mere om DMX og lysstyring kan du gøre det her: Kom godt i gang med DMX.

 

Lysforhold

Scener kan være stillet op mange forskellige steder. Udendørs, i sportshaller, koncertsteder, teater… Ja man kunne blive ved. Det vigtigste er at tage højde for om der er naturligt lys udefra der skal taget højde for, eller om lysforholdene ændre sig i løbet af eventet. Det optimale scenarie vil selvfølgelig være at man havde et fuldstændigt mørklagt lokale, hvor man selv har 100% styr på alt lys.

Desværre er den optimale situation ikke altid, eller faktisk sjældent, det man står i. Derfor er det vigtigt at tage hensyn til om der er vinduer der kan sende lys ind i lokalet, eller hvis det er et udendørs arrangement, hvordan solen står på scenen. Det er en svær øvelse, men har man planlagt lyssætningen nøje, vil resultatet blive hæderligt, trods de vanskelige arbejdsforhold.

 

Forskellige typer lamper

Som med alt andet indenfor event branchen, skal lyssætning selvfølgelig heller ikke være simpelt. Der findes en stort udvalg af forskellige typer lamper, som alle har hver deres 

I denne artikel har vi valgt at holde os til selve scene belysningen, og vil altså ikke komme ind på effekt lamper, til at lave lysshows.

 

Teaterspots & fresnel lamper

Teaterspot

En teaterspot eller fresnel lampe er egentligt “bare” en almindelig teaterlampe. De kan bruges til alt fra frontbelysning til oplysning af baggrund, eller til at oplyse sceneelementer. I dag er rigtigt mange teaterspots udstyret med LED-pærere. Dette giver en stor fleksibilitet i lyset. LED-pærerne gør det muligt at indstille hvor varmt eller koldt lyset skal være, samt hvor kraftigt output der skal være på lyskeglen. 

Der findes også RGB udgaver hvor man kan skifte farver på lyset. Dette blev før i tiden gjort manuelt, ved hjælp af farvede stykker transperent plast (filtre) man sætter foran linsen på lamperne.

Barndoors

Barndoors

På teaterspots finder du ofte fire bevægelige plader. Disse plader kaldes barndoors, og bruges til at forme lyset. Helt simpelt bruges pladerne til at skærme af for lyset og til at kontrollere hvor meget lyset spredes. Barndoors er følger ofte med til de fleste teaterspots når du køber dem, men kan også købes i løst og sættes på ens eksisterende lamper hvis der ønskes mere kontrol!

 

Profilspots

Profilspot

Skal der bruges kraftigere lys end teaterspots kan levere, så kan man passende kigge nærmere på profilspots. Profilspottet er en kraftigere lyskilde, der laver et mere koncentreret lys end teaterspots. Derudover har mange profilspots mulighed for at kunne lave forskellige lysmønstre, som kan være med til at give en ekstra dimension til sceneshowet. Hvor følgespots er tiltænkt at skulle følge personer rundt på scenen, så er profilspots stationære og tiltænkt som et fast lys.

 

Følgespots

Følgespot

Følgespots er det store spot. Den helt kraftige fætter der benyttes til store opsætninger. Hvor profilspots er kraftige nok til små og mellemstore scener, eller til at fylde scenen med lys i forskellige mønstre, så er følgespots det helt tunge skyts. Følgespots bruges til at sætte hovedpersonen eller “det vigtigste” i forestillingen i scene. Som navnet indikerer vil følgespots følge personerne rundt på scenen, og det kræver derfor at der sidder en lysmand, som hele tiden retter spottets placering. Dette betyder også at følgespottet oftest er udformet med et håndtag og et beslag der kan sættes på et stativ, så den er nem at operere for lysmanden.

 

Jeg håber at du med dette indlæg har fået en idé om hvad der kræves for at kunne leverer en fornuftig scenebelysning. Der er selvfølgelig mange teknikker og massere af teori bag hvordan lyssætningen bliver perfekt. Den del må du selv øve dig i!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar